Er din have klar til sommerens fester?
Om sommeren er der ofte rigtig mange gode anledninger til at holde fest. Det kan eksempelvis være et sommerbryllup, barnedåb, grillfest og lignende. Desuden er vejret varmt og solskinsrigt, hvilket klart lægger op til at holde festen ude i haven – hvis du altså er så heldig at have en have. I denne guide får du 3 gode tips til, hvordan du kan gøre din have tiptop klar til sommerens festlige begivenheder.
Gør haven indbydende at se på
Har din have set bedre dage? Så er der ikke andet for end at trække i arbejdstøjet og gå i gang med de ting, der nu engang hører havearbejde til. Græsset skal slås, ukrudtet skal fjernes, køkkenhaven skal luges og hækken skal beskæres. Selvom det kan virke uoverskueligt, så er det virkelig rart, når det først er overstået. Ved at smide et par høretelefoner i ørene og sætte din absolut yndlingsmusik på, så bliver havearbejdet lidt sjovere.
Sørg for siddepladser til dine gæster
Det bliver en lang aften, hvis dine gæster skal stå op under hele arrangementet. Det gælder især, hvis du inviterer til fest på en varm sommerdag, hvor solen bager ned fra himlen. Her er det rart, hvis der er mulighed for at sidde ned – gerne i skygge – og nyde et glas vin, en kold øl eller en sodavand. Har du brug for et par nye havemøbler til anledningen, så køb havemøbler hos vidaxl.dk.
Pynt op i haven
Vil du gerne imponere dine gæster med dine evner som vært, så skal du naturligvis også pynte haven. Udover at gøre haven festlig at se på, så sætter det også bare prikken over i’et til dit arrangement. Desuden findes der tonsvis af pynt på markedet, så uanset om du holder en fest inspireret af Hawaii, Mexico eller noget helt tredje, så kan du helt sikkert finde pynt, der matcher dit tema.